When
August 1, 2020 8:00:00 AM Europe/Copenhagen
Where
Skovvej, 2791 Dragør. Sydlige p-plads Skovvej/Fasanstien
Distance
12 timers løb
Web
Http://www.fit4cure.dk

Deltag i det sociale indsamlingsløb, Parkinson12H, for 4 år i træk, hvor hver omgang udløber ekstra midler til bekæmpelsen af Parkinson sygdom.

Der køres på en 9,7 km rundstrækning og du kan deltage uanset om de vil køre en omgang eller give den gas i alle 12 timer løbet varer. Du kan også samle et hold på tre ryttere og sammen køre alle de runder I magter. Alt tæller og vi tæller for dig.

Løbet er et indsamlingsløb til fordel for Parkinson, for 3 mandshold og solo deltagere. Der er præmie til de 2 bedste hold der kører flest omgange af 10 km. Der vil også være præmie til de 2 ryttere der kører flest omgange, og som ikke er med på et 3-mands hold. Der er ingen regler for hvordan holdene må køre, dvs. alle mand på holdet må køre samtidig, hvis de har lyst og kræfter til det. Indsamling sker dels ved deltagergebyret på 175 kr. pr. deltager samt ved at vores hovedsponsorer der donerer et beløb pr. omgang der bliver kørt. 

Hvorfor deltage:

  • Du kan få lov at køre i et 12 timers udholdenhedsløb for kun 175 kr. Dine omgange bliver registreret og talt med professionelt tidstagningsudstyr.
  • Du kører på en afmærket flad og hurtig rute med begrænset trafik på Amager (ruten er kendt som "Tonseren" i cykelkredse)
  • Du gør noget godt for kampen mod Parkinson for hver omgang du kører via donationer fra omgangssponsorerne
  • Du får mulighed for at vinde præmier, da der er præmier til de to bedste hold og de to solokørere der kører flest omgange

Når du ikke cykler:
Derudover vil der være et start/målområde med telte, bord, stole, mad, drikke, cykelservice, musik osv. osv., så ryttere, venner, familie og øvrige tilskuere samt sponsorer og arrangører kan have nogen hyggelige timer sammen med mulighed for at spise og drikke.

Det praktiske:
Prisen er 175 kr. + tilmeldingsgebyr - pr. deltager. Holdgebyr er altså 3*175 kr. + tilmeldingsgebyr.

Ved tilmelding af ryttere der vil køre som hold (3 ryttere), skal ryttere tilmeldes enkeltvis og holdnavnet
skal skrives på samme måde ud for hver rytter. F.eks. "Team Easy On".

KORREKT MONTERING AF CHIP TIL TIDTAGNING
Se vejledning

KORREKT MONTERING AF STARTNUMMER
Monter startnummer på HØJRE ryglomme med sikkerhedsnåle.
Dit startnummer kan du se på tilmeldingssiden under startliste, et par dage før løbet afholdes.

Tid og sted
Løbet køres den 1. august kl. 9:00 til 21:00 - 12 timer dedikeret til kampen mod Parkinson.
Stedet er Amager. Start og mål er på Skovvej 1, 2791 Dragør. Ved den sydlige p-plads Skovvej/Fasanstien.

Se ruten her: http://www.mapmyride.com/routes/fullscreen/1545183802/ 

På grund af forsamlingsbegrænsningen på 100 personer, vil der være begrænset deltagerantal, men vi håber alligevel at se mange tidligere deltagere på løbsdagen.