DGI Holdløb Tilst

When
August 25, 2020 6:00:00 PM Europe/Copenhagen
Where
Geding Søvej 33, 8381 Tilst
Distance
44
Web
https://www.tstcykling.dk/

 

Endelige resultat

Flyt din træningsaften til Tilst tirsdag den 25. august. Saml et team bestående af fem personer og giv den fuld pedal i løbets fire omgange. 

Holdløbet er for alle cykelmotionister, som drømmer om at prøve holdtidskørslen af under spændende, men også hyggelige rammer. Kører du i en klub, med vennerne fra jobbet eller i et andet uformelt træningsfællesskab, så gå sammen og deltag som et hold. 
 
Holdløbet er for 5-personers hold – den fælles indsats er i højsædet, alle kører ud og alle kommer samlet hjem. Det er en fascinerende disciplin at køre som et hold, og en super måde at udfordre sig selv på. Find en rytme som passer alle, giv holdkammeraterne mest muligt læ og disponer kræfterne så de stærkeste trækker det tungeste læs. Sådan lyder opskriften på succes i DGI’s uhøjtidelige holdtidskørselscup.

Der er plads til max 27 hold

Løbet er arrangeret i samarbejde mellem tst Cykling og DGI Østjylland.

Reglerne:

  • Et hold består af 5 ryttere, som samlet gennemkører en rute
  • Der skal være min. 4 ryttere i mål, så det er tilladt at forsætte efter defekt, men bemærk der gives ikke tidsfradrag for den manglende rytter i mål 
  • For at udligne alders- og kønsforskelle, er der lavet et ”handicapsystem", hvor holdet får fradrag i tiden i forhold til deltagernes alder og køn. Kort sagt - alle kan deltage og alle har en fair chance for at vinde
    • Handicapregler 2020 (gældende pr. rytter):
      • Rutens længde i km er afgørende for handicapsystemet
      • Ryttere født mellem 1970-1979 får 1 sek. pr. km i fradrag
      • Ryttere født mellem 1960-1969 får 2 sek. pr. km. i fradrag
      • Ryttere født i 1959 eller tidligere får 3 sek. pr. km i fradrag
      • Alle kvindelige ryttere får automatisk et fradrag på 3 sek. pr. km + evt. aldersfradrag
  • Ingen pladehjul, triathlon styr/-bøjler
  • Hjelm er påbudt
  • Det er ikke tilladt at sidde på hjul af et andet hold. Kommer et hold op bagfra skal det forankørende hold give plads til, at disse kan passere
  • Holdene sendes afsted med x antal sekunders mellemrum. Holdet har på forhånd valgt en holdkaptajn. Holdkaptajnen skal køre i mål som sidste mand. Alle ryttere skal i mål samlet.
  • Efter målgang laves en korrigeret sluttid (køretid minus fradrag = sluttid).
  • Ruterne køres på offentlig vej uden afspærringer. Ruterne vil være afmærkede, og der vil være bemanding ved kritiske passager.
  • De almindelige færdselsregler er naturligvis gældende. Løbene køres IKKE på 100% afspærrede ruter, så tag hensyn til andre og dig selv.
  • Ryttere med DCU konkurrence- og masterlicens kan deltage, men ikke vinde.

 

Se ruten HER

 

Sådan kører I holdløb
Holdtidskørsel er en disciplin for sig, og der er visse ting, du skal være særlig opmærksom på. Se video-guide >

 

Nedenfor følger en række retningslinjer I bedes respektere:

  • Vi må på intet tidspunkt forsamles mere end 100 personer i start- og målområdet
  • Alle skal holde afstand på 2 meter (fordi der er fysisk udfoldelse), samt afspritte hænder før og efter løbet – HUSK SELV at have håndsprit med
  • Parkering jævnfør kortbilag – Husk at holde afstand til de øvrige deltagere (mange hold kommer cyklende, så vi vurderer ikke at der er behov for særskilt inddeling af parkering i den forbindelse)
  • Holdet må tidligst ankomme til løbet 45 minutter før holdets start
  • Al opvarmning foregår holdvis ude på ruten
  • Der må kun komme én fra hvert hold, for at afhente startnumre - Udleveringen vil være rykket tættere på parkeringsområdet
  • Kør ikke frem til starten før tidligst 5 minutter før holdets starttid, startliste/tid er vedhæftet
  • Efter målgang, udleveres der en pose med drikkelse, samme sted hvor startnumrene blev afhente, max en person pr hold afhenter drikkelse, øl/vand
  • Præmieoverrækkelse, er desværre også aflyst. Præmier vil blive eftersendt
  • Tider og info kan ses på DGI Holdløb Tilst før, under og efter løbet
  • Vi opfordrer til, at man ikke medbringer hjælpere eller tilskuere

Vi håber, alle vil have forståelse for, og respektere disse retningslinjer. 

Læs mere om DGI Cyklings anbefalinger om de generelle krav fra sundhedsmyndighederne

 

 

Har du spørgsmål til tilmelding, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, DGI Østjylland, på tlf. 79404317 eller annemette.lunden@dgi.dk