DGI Holdløb Mårslet

When
September 1, 2020 6:00:00 PM Europe/Copenhagen
Where
Nymarks Alle 1, 8320 Mårslet
Distance
44 km
Web
http://maarslet.com/

Flyt din træningsaften til Mårslet den 1. september.  Saml et team bestående af fem personer og giv den fuld pedal i løbets fire omgange.

Holdløbet er for alle cykelmotionister, som drømmer om at prøve holdtidskørslen af under spændende, men også hyggelige rammer. Kører du i en klub, med vennerne fra jobbet eller i et andet uformelt træningsfællesskab, så gå sammen og deltag som et hold. 
 
Holdløbet er for 5-personers hold – den fælles indsats er i højsædet, alle kører ud og alle kommer samlet hjem. Det er en fascinerende disciplin at køre som et hold, og en super måde at udfordre sig selv på. Find en rytme som passer alle, giv holdkammeraterne mest muligt læ og disponer kræfterne så de stærkeste trækker det tungeste læs. Sådan lyder opskriften på succes i DGI’s uhøjtidelige holdtidskørselscup.

Der er plads til max 20 hold.

Startsted: Nymarks Alle 1, 8320 Mårslet.

Løbet er arrangeret i samarbejde mellem Mårslet Cykel Motion og DGI Østjylland.

Starttidspunkt for holdet offentliggøres dagen før løbet, og startnumre/chips, afhentes i målområdet før kl. 17.30.

OBS. Licensryttere er meget velkomne til at deltage, men kan ikke vinde løbet.

Og med holdløbets handicapsystem har alle en chance for at vinde.

Reglerne:

  • Et hold består af 5 ryttere, som samlet gennemkører en rute
  • Der skal være min. 4 ryttere i mål, så det er tilladt at forsætte efter defekt, men bemærk der gives ikke tidsfradrag for den manglende rytter i mål 
  • For at udligne alders- og kønsforskelle, er der lavet et ”handicapsystem", hvor holdet får fradrag i tiden i forhold til deltagernes alder og køn. Kort sagt - alle kan deltage og alle har en fair chance for at vinde
    • Handicapregler 2020 (gældende pr. rytter):
      • Rutens længde i km er afgørende for handicapsystemet
      • Ryttere født mellem 1970-1979 får 1 sek. pr. km i fradrag
      • Ryttere født mellem 1960-1969 får 2 sek. pr. km. i fradrag
      • Ryttere født i 1959 eller tidligere får 3 sek. pr. km i fradrag
      • Alle kvindelige ryttere får automatisk et fradrag på 3 sek. pr. km + evt. aldersfradrag
  • Ingen pladehjul, triathlon styr/-bøjler
  • Hjelm er påbudt
  • Det er ikke tilladt at sidde på hjul af et andet hold. Kommer et hold op bagfra skal det forankørende hold give plads til, at disse kan passere
  • Holdene sendes afsted med x antal sekunders mellemrum. Holdet har på forhånd valgt en holdkaptajn. Holdkaptajnen skal køre i mål som sidste mand. Alle ryttere skal i mål samlet.
  • Efter målgang laves en korrigeret sluttid (køretid minus fradrag = sluttid).
  • Ruterne køres på offentlig vej uden afspærringer. Ruterne vil være afmærkede, og der vil være bemanding ved kritiske passager.
  • De almindelige færdselsregler er naturligvis gældende. Løbene køres IKKE på 100% afspærrede ruter, så tag hensyn til andre og dig selv.
  • Ryttere med DCU konkurrence- og masterlicens kan deltage, men ikke vinde.

 

Se ruten HER

 

Sådan kører I holdløb
Holdtidskørsel er en disciplin for sig, og der er visse ting, du skal være særlig opmærksom på.
Se video-guide >

 

Der er også DGI Holdløb i Østjylland den 25. august i Tilst

 

Har du spørgsmål til tilmelding, er du velkommen til at kontakte Annemette Lunden, DGI Østjylland, på tlf. 79404317 eller annemette.lunden@dgi.dk