When
September 28, 2019 10:00:00 AM Centraleuropæisk sommertid
Where
Fiskerihavnen 12, 4673 Rødvig
Distance
5,25 km - 10,55 km - 21,1 km
Web
https://www.facebook.com/Stevns-Klint-Naturl%C3%B8b-1568157956811485

STEVNS KLINT NATURLØB 2019

For fjerde gang er det igen muligt at opleve den unikke natur på kanten af Stevns Klint i et kombineret trail- og landevejsløb.

Det sker lørdag den 28. september når Stevns Klint Naturløb 2019 løber af stablen. Vi starter ud på den stevnske landevej og slutter af på trampestien langs klinten med den fantastiske udsigt ud over Rødvig Havn.

Det vil igen være muligt at vælge mellem følgende tre distancer; 5¼, 10½ og 21,1 km, som alle har start og mål på Rødvig Havn. Ruterne finder du her.

Afhængig af distance er startgebyr på henholdsvis 130, 165 og 195 kr, hvilket inkluderer medalje, frugt og vand.

Der er medalje til alle i målområdet. Vi kårer første-, anden- og tredjepladsen i alle tre distancer. Alle løbere får udleveret startnummer og chip til tidtagning på dagen inden løbet.

Vi følger DGI og DAF's krav til et certificeret løb, så du får en god løbeoplevelse med god service og høj sikkerhed. Løberne skal overholde færdselsreglerne på vej og det er på eget ansvar at færdes på trampestien.

Praktisk informationer
Der er mulighed for parkering ved Rødvig Kro på Østersøvej 8 og Rødvig Børnecenter på Vemmetoftevej 5.

Udlevering af startnummer og chip sker fra kl. 8.00 på løbsdagen. Der er mulighed for eftertilmelding på dagen indtil kl. 9.45. Du kan betale med MobilePay eller kontant.

Der er mange løbere på dagen, så kom i god tid.

Taskeopbevaring sker i overvåget depot, men på eget ansvar. Bagagemærker bliver udleveret sammen med startnummer.

Der er gratis toiletter ved målområdet og offentlige toiletter på ruten. 

Løbere i hver distance sendes afsted således:
21,1 km - kl. 10:00
10,5 km - kl. 10:10
5,25 km - kl. 10:20

På ruterne er der vand og energidrik for hver 5 km og frugt ved 10 km. I målområdet er der vand, energidrik og frugt til alle løbere.

Der er tydelig skiltning af kilometer og ruteanvisning for de tre distancer. De steder hvor løberne skal skifte vejbane eller ruterne deler sig, vil der være bemandede poster. 

Samaritter fra Dansk Folkehjælp er til stede i startområdet og tager sig af de små skader og kan yde førstehjælp. 

Alle får overrakt en medalje ved målstregen.

Præmieoverrækkelse for de tre hurtigste mænd og kvinder på hver distance: 

5,25 km - kl. 11.10
10,5 km - kl. 11.40
21,1 km - kl. 12.10

Gem dit startnummer, da det gælder som et gavekort på 200kr. til køb af sko hos Løbebutikken RUN4ALL, Køge. Gælder dog ikke allerede nedsatte sko og ved andre rabatter. Max. 1 Gavekort pr. køb.

Arrangørerne
Vi er en gruppe lokale ildsjæle fra løbeafdelingen under Rødvig G&I, der gerne vil give alle en anderledes oplevelse af vores fantastiske verdens naturarv - alt sammen i sundhedens tegn. Hvis du har spørgsmål til afviklingen af løbet, er du velkommen til at kontakte os på facebook eller ringe til Kenneth Christensen på 28 49 82 40.

Offentlig transport 
Kommer du langvejs fra kan du tage lokaltoget 110R/210R Østbanen fra Køge Station direkte til Rødvig Station. Brug rejseplanen til at finde din rejse til Rødvig. Startområdet ligger 500 m eller 5 minutters gang fra stationen. 

Information om afspærringerne i og omkring Rødvig

Foto
Ved dette arrangement kan både DGI og eksterne medier tage billeder til brug i trykte medier, magasiner, på nettet, TV og markedsføringsmateriale. Ønsker du ikke at medvirker på billederne, så er det dit ansvar, at give skriftlig besked til Kenneth Christensen - kenneth.glimberg.christensen@gmail.com inden løbets start.