When
August 11, 2018 10:00:00 AM Centraleuropæisk sommertid
Where
Nordre Strandvej 87, 3150 Hellebæk - Julebækhus
Distance
1.7 - 7 - 14 - 21.1 - 42.195 km
Web
http://www.facebook.com/dginsjloeb/

SOUL TRAIL NORTH 2018

Placering af startnummer:
Tidtagningsmåtter læser opad, derfor er det vigtigt du placere startnummer på maven (ikke brystkasse).

Detaljer:
11. august 2018 kl. 10.00, Julebækhus Nordre Strandvej 87, 3150 Hellebæk
Sidste frist for online tilmelding er 9. august kl. 23.59

Distancer og pris
SOUL TRAIL 7 og 14 km: kr. 99,-
SOUL TRAIL HALF: kr. 199,-
SOUL TRAIL MARATON: kr. 199,- Bemærk cut off 7 timer og maraton gennemføres kun ved minimum 10 deltagere.
SOUL TRAIL KIDS 1.7 km (0-12 år): kr. 25,-

Eftertilmelding på dagen i informationen ved start- og målområdet fra kl. 8.30.
Der tillægges et eftertilmeldingsgebyr på 50 kr

Medalje til alle deltagere
Bemærk: Der er 400 startnumre tilgængelige.

Om SOUL TRAIL NORTH
Skovløberne har kreeret en smuk, varieret, kuperet og rigtig fed trail rute til SOUL TRAIL NORTH.

Med start, mål og depot ved det legendariske Julebækhus på Strandvejen i Hellebæk – her er også parkering, toilet, det smukkeste lille stråtækte is hus og sandstrand - ruten består af 3 sløjfer a ca. 7 km. Opløbet efter hver runde er i virkeligheden et “nedløb” med det smukkeste view mellem bøgetræerne ud over Øresund med den svenske kyst i baggrunden – helt unikt!

Man kan løbe 7km, 14km, halvmaraton eller maraton (2x3 sløjfer). Og så er der en fed lille trailrute på ca. 1,7 km til børnene – det bliver rigtig, rigtig sjovt!

Start og mål
Start- og målområde er ved Julebækhus Nordre Strandvej 87, 3150 Hellebæk.
Her er der mulighed for bagageopbevaring. Opbevaring sker under opsyn, men det er på eget ansvar.

Rute
1. sløjfe:
Efter start går det opad mod unikke naturoplevelser på trailspor og skovstier, I passerer bl.a. søområderne ved Sortesø og Klaresø og løber videre langs Kohaverne med gode muligheder for at vinke til køerne og senere få våde fødder inden I ser den smukke Kobberdam, hvor karperne er store, og I nærmer jer mål, depotet og det flotte view.

2. sløjfe:
Efter besøg i depotet, går det lidt opad, og man løber på den istidsskabte højderyg langs Strandvejen med flot udsigt og lækre passager med broer og trapper, indtil man passerer Hornbækbanen, og fortsætter langs et af Danmarks flottest golfhuller. Du fortsætter ad lækre varierede trailspor og skovstier med kig til søer, vandløb og mange forskellige typer skov – indtil man efter godt 7km, med smil i hele hovedet, løber ned mod målområdet med depot og hepning fra tilskuerne.

3. sløjfe:
I har naturligvis husket, at tanke op i depotet inden I løber ud på sidste sløjfe af trail ruten. Det starter igen opad, og I løber bagom Julebækhus forbi den Internationale Skole på skrænten i Hellebæk og senere ser I mellem træerne den flotte bebyggelse Sjølundparken, som helt fantastisk er placeret rundt om en skovsø med skoven i ryggen og Øresund i front, og når I har passeret Hornbækbanen ser I den historiske Hammermølle – og selvom der er åben I cafeen, løber I videre over Bøssemagergade mod nye oplevelser på sporerne. I kommer udover Kohaverne, hvor sandsynligheden for at møde nogle af de langhornede er stor, men bare rolig de er vant til gæster. Derefter kommer I forbi Bondedammen, krydser Bøssemagergade igen, passerer turbinehuset og videre ad smukke stier forbi bl.a. Utzons hus og inden længe er I ved den efterhånden kendte, men stadigvæk fantastiske udsigt over målområdet, vand og Sverige. Og ja, så har I løbet en halvmarathon med 260 højdemeter!

4. 5. og 6. sløjfe:
Trailløbere der skal løbe marathon, løber de tre sløjfer igen. Du får således lov at nyde den fantastiske varierede rute og den smukke natur endnu      engang og du får den unikke mulighed, at løbe en trailmarathon med hele 520 højdemeter, og skulle du have glemt noget i rygsækken, så kommer du forbi depotet for hver 7km.

Praktisk information
• Afhentning af startnumre fra kl. 8.30-9.30 ved start/mål området. Løbsstart kl. 10.00
• Der er elektronisk tidtagning med chip integreret i startnummeret.
• Gratis parkering på eget ansvar.
• Toiletfaciliteter på stedet.
• Mulighed for opbevaring af bagage på eget ansvar i startområdet.
• Hjertestarter i målområdet.
• Deltagelse sker på eget ansvar og risiko.
• Henstillinger fra løbsarrangørerne skal respekteres.

Har du spørgsmål:
Troels Frederiksen -- troels.frederiksen@dgi.dk
Allan Zachariasen -- allan.zachariasen@dgi.dk

Ret til ændringer forbeholdes