When
September 15, 2018 10:00:00 AM Centraleuropæisk sommertid
Where
Hadsund Landevej 430, Lundby, 9260 Gistrup, Nordjylland
Distance
8 stages
Web
http://facebook.com/lundbymtbrace

Elsker du at give den gas nedad og tage det roligt opad? Elsker du at hygge på MTB-ture? Og elsker du at konkurrere? Hvis ja, så er LunDuro MTB Race helt sikkert noget for dig.

LunDuro MTB Race er et enduro-agtigt motionsløb i Lundby Bakker lidt uden for Aalborg. I modsætning til et traditionelt XC-løb, hvor man kører alt, hvad man kan i f.eks. 90 minutter på en kort rundstrækning, så kører man LunDuro MTB Race en omgang på det officielle MTB-spor i Lundby Bakker. Sporet er opdelt i 8 sektioner (a.k.a. stages), der hver især times. På resten af sporet må man køre (næsten) lige så roligt, som man vil. Vinderen af LunDuro MTB Race bliver den, der samlet set har kørt de 8 sektioner på kortest tid. De 8 sektioner er næsten udelukkende nedkørsler og tager omkring 45 sekunder til 2 minutter at køre.

LunDuro MTB Race afholdes lørdag d. 15. september med start fra festpladsen i Lundby Bakker kl. 10.00. I samme weekend afholdes 4. afdeling af Shimano-ligaen også i Lundby Bakker, og tre af de første sektioner ligger alle på ligaruten. Lundby Bakker indeholder noget af det bedste MTB-terræn herhjemme og er kendetegnet ved mange naturlige udfordringer. Det kræver rigtig god teknik at køre sporet hurtigt, men det kræver IKKE, at man kan tage høje drops eller køre gaps. Alt kan trilles og man behøver ikke forlade jorden, hvis man ikke er tryg ved det.

Deltagelse er naturligvis på eget ansvar og hjelm er påkrævet.

Det koster 100 kr + lapio-gebyr at deltage.

Parkering foregår ved Gistrup Hallen.

Evt. spørgsmål rettes til Jan Ellesgaard (janellesgaard@msn.com), Aalborg Mountainbikeklub.

Se også en anmeldelse af sporet i Lundby Bakker skrevet af Sebastian Byskov fra FLOWMTB.