When
December 9, 2018 10:30:00 AM Centraleuropæisk normaltid
Where
Nørre Vedbyvej 13, 4840 Nørre Alslev
Distance
4km, 8km, 12km

Storstrømmens Crossløbsserie

Ta´ udfordringen op og prøv kræfter med vinterens fire fede crossløb!

Crossløb er terrænløb på afmærkede ruter i Storstrømmens varierede og udfordrende natur. De fire løb er geografisk spredt i Storstrømmens område, og løbene giver nye oplevelser og udfordringer hver gang. Vi løber på trailspor, motorcrossbane, grusgrav, skov og meget mere – så du kan godt glæde dig til fire fede løbeoplevelser.

Som noget nyt har du mulighed for at vælge mellem tre forskellige distancer (4, 8 og 12 km). Crossløbene henvender sig til alle motionister, børn og mere ambitiøse løbere, der vil have høj puls og styrke løbeformen i de rå vintermåneder.

Du vælger selv om du vil tilmelde dig alle fire løb eller udvælge din favorit. Ved samlet tilmelding får du én runde gratis. Ved tilmelding til alle fire runder får du desuden en gratis halsedisse/buff fra ”Bevæg dig for livet”


Distancer:

Der kan vælges mellem tre distancer til alle fire runder. Der løbes omgange på en rute på ca. 4 km. Ved tilmelding vælges mellem distancerne 4, 8 eller 12 km. Rutens længde kan variere med plus/minus 300 meter, så vi sikrer den optimale rute i forhold til området, der løbes i.

For at indgå i klubkonkurrencen skal du have løbet samme distance til minimum 3 af de fire løb i serien. Ønsker du at ændre distance i løbet af serien udtræder du af klubkonkurrencen.
 

Nr. Vedby Grusgrav

Dato: Søndag d. 11. november 2018

Nr. Vedby Grusgrav og det omkringliggende Bavnehøj Fritidsområde danner rammen om crossløbsserien anden runde. Ruten følger i stort omfang den anlagte motionsrute, der forløber langs grusgravens øvre kant. Ruten krydres med en tur op og ned i grusgraven af en stejl stigning, der vil være udfordrende for de fleste løbere.

Ruten er 4,1 km og skal løbes én, to eller tre gange afhængigt af den valgte distance.

Rutens underlag er i høj grad græs, grus og skovstier. Enkelte steder med grussten som underlag. Trailsko kan være en god idé, mens pigsko næppe er en fordel.

Se rutekort HER

 

Starttider: Kl. 10.30: 12 km, kl. 10.35: 8 km og kl. 10.40: 4 km

Start og mål: Fra shelterpladsen for enden af grusgraven. Afstand fra parkering er ca. 2-300 meter.

Adresse: Nørre Vedbyvej 13, 4840 Nørre Alslev

Parkering: Følg anvisninger fra frivillige p-guider ved ankomst til adressen

Afhentning af startnumre: Fra kl. 9.30 ved shelterpladsen tæt på start og mål.

Toiletforhold: Der er ét primitivt toilet ved parkeringspladsen samt ét muldtoilet ved shelterpladsen, hvorfra der er start og mål.

Arrangør: Nørre Alslev Løbeklub og DGI Storstrømmen