DGI MTB Vintercup 2018/19 - Samlet tilmelding

When
November 18, 2018 10:30:00 AM Centraleuropæisk normaltid
Where
Nordjylland
Distance
75-100min + omgangen færdig

Velkommen til DGI MTB Vintercup 2018/19 (læs hele teksten - der er vigtigt ny!!!)

DGI MTB vintercup er en uhøjtidelig og sjov MTB cup for alle der elsker at køre MTB. De enkelte afdelinger afvikles af lokale klubber der har lagt sig i selen for at lave et superløb på deres lokale spor. Overskuddet fra cuppen går til klubberne og deres arbejde, og til sporarbejdet der hvor vi kører.

Ruterne er som altid tilpasset årstiderne og det er et motionsløb for alle med lidt MTB erfaring, så mød trygt op til et hyggeligt og uhøjtideligt løb.

Vi kører i en masse forskellige aldersklasser så du kan konkurrere overall, men også med venner/kollegaer/konkurrenter i samme aldersklasse.

Eliteklassen er sløjfet pga. for få deltagere

Der køres i 75-100min. + omgangen færdig. Dvs. at løbslængden kan variere fra løb til løb afhængig af rutens længde, sporforholdene og vejret.  (Juniorryttere kører altid 45 min + omgangen færdig)

Efter løbet vil der være suppe, kaffe, kage, saft, frugt eller lignende afhængig af hvad klubberne ønsker at servere til de enkelte afdelinger.

Vi kårer de tre hurtigste mænd og kvinder overall, men vi kårer også nr. 1, 2 og 3 i udvalgte aldersklasser ved forskellige afdelinger. F.eks 1, 2 og 3 for Damer over 40 og nr. 1,2 og 3 for Herre junior. Ved den næste afdeling er det så andre klasser der udvælges og kommer på podiet.

Vigtig info om din tilmelding

Vi har åbnet op for at du kan tilmelde dig hele den samlede cup til en reduceret pris. 695kr (junior 250kr og u18 375kr) og så er du tilmeldt alle løb. Du betaler også kun onlinegebyr en gang og sparer i alt 250kr.  Det letter det også for dig selv så du ikke skal huske at tilmelde dig de enkelte løb, men blot møde op. Sidste frist for tilmelding til den samlede cup er d. 14. november 23:59!!!!

Hvis du tilmelder dig afdelingerne enkeltvis og ønsker at dit resultat skal tælle med i den samlede stilling er det vigtigt at du benytter samme mailadresse, navn og klub til alle afdelinger – ellers garanterer vi ikke for at dit resultat tæller i den samlede stilling.

Prisen er 125 kr. pr. afdeling + onlinegebyr. (50kr for junior og 75kr for ungdom) Heraf går 25kr til sporarbejdet !!

Det er kun muligt at forhåndstilmelde sig!

Ved tilmelding indtaster du dit chipnummer.

Ejer du ikke en chip skal du købe en på tilmeldingssiden. Den koster 75kr og udleveres ved det første løb hvor du har købt den til. Derefter er den din og du kan benytte den til resten af løbene, samt til sommercup og en række andre løb fremadrettet. Til gengæld skal du ikke stå i kø fremover og kan bare dukke op kørt før løbsstart.

Al deltagelse sker på eget ansvar

I tilfælde af aflysning pga. vintervejret vil vi forsøge at afvikle afdelingen senere. Startgebyret refunderes ikke, men din tilmelding kan overføres til en af de følgende afdelinger.

Her er vinterens løbsliste - det bliver godt!!!

Hammer Bakker d. 18. november

Skagen d. 16. december

Rold Skov d. 6. januar

Hjortdal d. 27. januar

Uhrehøje d. 24. februar

Hjørring d. 10. marts

Aalborg d. 31. marts

Læs mere om DGI MTB Vintercuppen her og tjek resultater, cupstilling mv. på:
https://www.dgi.dk/cykling/mtb/cykelloeb/dgi-mtb-vintercup

samt på Facebook:
https://www.facebook.com/dgimtbvintercup/?ref=bookmarks

Cup pointsystem

Deltagerne tildeles point efter placering i deres klasse. 200 point for en sejr, 170 til nr. 2, 150 til nr. 3 osv. 

Det dårligste resultat trækkes fra i den samlede stilling. Så en defekt, eller en afdeling man ikke deltager i behøves ikke at være afgørende overall.

Ved pointlighed mellem to ryttere er det placering ved sidste afdeling som er afgørende.