When
April 21, 2018 12:30:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Vesterengvej 26, Arhus N
Distance
5 x 1400m
Web
https://www.facebook.com/ArkBiatlon/

Løb og skydning

For rulleksi og skydning klik her 

Udsolgt

Vi er udsolgt på løb. Vi forsøger at få plads til så mange som muligt! Skriv til aark.biatlon@outlook.dk for at høre om mulighederne for at deltage. 

 

Kom og prøv kræfter med skydning i løbesko, når ÅRK Biatlon i samarbejde med Århus Skiklub inviterer til  biatlon i Aarhus. Du kender måske skiskydning fra vinter OL og senest er DR begyndt at sende fra de internationale konkurrencer. Biatlon er puls, koncentration, intensitet og spænding, og nu kan du selv prøve kræfter med sporten, når vi skifter skiene ud med løbesko eller rulleski men derudover gør præcis det samme. 

Man kan både deltage som øvede biatlet eller som helt ny der bare vil udfordre sig selv eller hinanden i en anderledes spændende løbekonkurrence.

Enkeltstart med start kl 10:00 for rulleski og 12:30 for løb

Konkurrencen afvikles som en enkeltstart. På løb kan der vælges mellem kort eller lang distance, hvor der løbes enten 5x1,4km eller 5x0,9km. Undervejs skal du skyde 4 serier af 5 skud. Hver forbier straffes med en strafrunde på 70 m. Der skydes med rigtige skiskydningsrifler cal. 22. Det er et våben, som alle kan håndtere med lidt kyndig instruktion og hjælpemidler. Der er personlig introduktion til konkurrencen og instruktion i skydning forud for løbet. 

Er du ny skal du stille op i en af introklasserne, her stilles der rifler og udstyr til rådighed, så du blot skal medbringe alm. løbetøj og løbesko.

Har du prøvet det før og er medlem af en klub, skal du stille op i Junior, Herre, Dame eller veteran klasserne. 

Tilmelding

Du skal tilmelde dig i menuen "tilmelding" senest onsdag den 18. april 2018 klokken 20:00. Alle startpladserne fordeles efter først til mølle princippet, og der er et deltagermax på 100 deltagere.

Deltagerpris: kr. 200 kr. deltager (+12,5 i tilmeldingsgebyr) ; for Early-bird billetter indtil 1. marts er det 150 kr. 

Det får du: Ud over chip tidtagning, live løbstider, frugt og ammunition får du også mulighed for lån af alt nødvendigt udstyr, indledende instruktion til skydning, personlig assistance på skydebanen (kun Intro-klasser) og adgang til 3 introtræninger forud for løbet. 

Hvis du kender nogen du gerne vil starte sammen med, så skal i bare sørge for at tilmelde jer med det samme teamnavn. Så sørger vi for resten.

OBS:

Har du tid og lyst til at træne op til stævnet, har du mulighed for at komme til fortræning den 5. 12. og 19. april. Bare skriv til  Aark.biatlon@outlook.dk

Eftertilmelding

Det vil være muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen, hvis der er ledige pladser eller afbud. Det koster 300 kr pr. deltager og der betales kontant eller via Mobilepay på dagen

Program – Løb og skydning

12:30: Registrering og afhentning af startnummer starter. Afhent dit nummer senest 15 min før din tildelte introtid.

13:00: Introduktion og indskydning starter. Introduktions afholdes i bølger af 10 deltagere hvert kvarter henover dagen. Forhåndstilmeldte får introduktionstid tildelt og tilsendt pr. e-mail senest torsdag den 19. april 2018.

13:30: Konkurrence starter. Enkeltstart med 1:30 minutters interval mellem hver start.

16:00 Sidste løber sendes afsted

Vi forbeholder os ret til at tilpasse programmet i henhold til deltagerantal.

Klasser

Intro klasser
Intro Dame (fra 15 år)
Intro Herre (fra 15 år)
Intro Dame Kort (fra 15 år)
Intro Herre Kort (fra 15 år)

Øvede klasser:
Junior Herre 15-20 år
Junior Dame 15-20 år
Dame fra 21 år
Herre fra 21 år
Senior Dame fra 45 år
Senior Herre fra 45 år

Distancer og skydning

Intro Dame/Herre
Hver deltager løber 5x1,4 km; skydning 4x liggende m/u støtte og rem; strafrunde 70m

Intro kort Dame/Herre
Hver deltager løber 5x0,9 km; skydning 4x liggende m/u støtte og rem; strafrunde 70m

Øvede Junior klasser

Hver deltager løber 5x1,4 km; skydning 4x liggende m rem; strafrunde 70m

Øvede Herre/Dame/Veteran klasser
Hver deltager løber 5x1,4 km; skydning 2x liggende m rem & 2x stående; strafrunde 70m

Yderligere informationer

Hvis du vil videre er du velkommen til at skrive til Aark.biatlon@outlook.dk eller ringe til:

Laurids Høegbserg 31 77 97 36 (Løb og skydning)

Knud Overgaard 21 66 32 65 (Rulleski)

 

Med venlig hilsen
ÅRK Biatlon og Århus Skiklub