When
May 21, 2017 8:30:00 AM Central European Summer Time
Where
Råmosevej 40 2750 Ballerup
Distance
5 x 1,5 km
Web
http://ballerupbiatlon.dk/

SKISKYDNING I LØBESKO - ÅBEN LØB FOR ALLE!

Du har garanteret set det på TV. Skiskytterne, der dyster på langrend og skydning. Puls og koncentration, intensitet, spænding og ekstrem konkurrence. Nu er muligheden der for selv at prøve kræfter med sporten. Skiene er bare skiftet ud med dine løbesko. Ellers er alt andet nøjagtig som på fjernsynet!

Dette er løbet for dig, der måske har set lidt skiskydning i fjernsynet, og overvejet hvor svært det egentlig er at ramme plet. Nu har du nemlig muligheden for på egen krop prøve, hvad det vil sige at dyste med høj puls - og så samtidig skulle have præcisionen og koncentrationen helt i top!

Man kan sagtens deltage uden at have nogen erfaringer med skydning overhovedet. Bare du er frisk på at deltage i en anderledes spændende løbekonkurrence.

Søndag den 21. maj 2017
ved Ballerup Skytteforening
Råmosevej 40, 2750 Ballerup

Første deltager starter klokken 09:00

Konkurrencen afvikles som en enkeltstart, hvor hver deltager bliver sendt af sted med 90 sekunders mellemrum. Voksne løber 5x1,5km, børn 5x550m. Undervejs skal du skyde 4 serier af 5 skud. Hver forbier straffes med en strafrunde på 70 m for voksne og 35 m børn. Der skydes med rigtige skiskydningsrifler cal. .22. Det er et våben, som alle kan håndtere med lidt kyndig instruktion og hjælpemidler.

Der serveres lidt frugt og drikke ved målstregen til at få energien tilbage i kroppen.

Der er personlig introduktion til konkurrencen og instruktion i skydning forud for løbet. Rifler og udstyr stilles til rådighed til alle i Intro-klasserne. Man behøver blot almindeligt løbetøj tilpasset vejret.

Er du øvet skytte? Så skal du overveje at deltage i Øvet-klassen om lørdagen i stedet. Her kræves der dokumenteret erfaring med stående skydning og adgang til eget ('låne'-)våben. Vi anbefaler, at nye biatleter stiller op i Intro-klasserne i søndagens løb. Du kan blive klar til deltage i Øvet-klassen ved for eksempel at melde dig ind i BallerupBiatlon (læs om mulighederne herunder) eller en af landets andre biathlonklubber.

 

Tilmelding

Brug tilmeldingsformularen senest mandag den 15. maj 2017 klokken 20:00. Alle startpladserne fordeles efter først til mølle princippet, og der er et deltagermax på 250 deltagere. (Flere kan vi simpelthen ikke få igennem banen i løbet af en dag, hvis der ikke skal opstå kø ved skydebanerne!)

Vær opmærksom på at der ved de 3 tidligere løb er blevet udsolgt et par uger før sidste tilmeldingsfrist!

Priser

Voksen og Junior: 250,- kr. pr. deltager.
Børn: 200 kr. pr. deltager.

Der er mulighed for at tilmelde sig til early bird-priser frem til og med mandag den 3. april 2017.
Til og med denne dag vil priserne være 200,- for Voksne og Juniorer, mens Børn koster 150,- kroner.

Løbet afvikles som enkeltstart ud over hele dagen med første start klokken 09:00, og sidste løber forventes i mål omkring klokken 17:00. Ved tilmeldingen kan du angive, hvilket tidsmellemrum i løbet af dagen du foretrækker at starte i. 

Er I flere, der ønsker at starte (næsten) på samme tid, så skal I huske at angive samme tidsrum samt tilmelde Jer med samme holdnavn. Så skal vi nok sørger for resten, når vi laver den endelige startliste i ugen op til løbet!

En tilmelding til løbet er bindende, og det er ikke muligt at få pengene igen. Til gengæld hjælper vi dig gerne med at skifte navn på startnummeret, hvis du kan finde en anden, der vil overtage din startplads. 

Eftertilmelding

Det vil være muligt at eftertilmelde sig på løbsdagen, hvis der er ledige pladser i startlisten. Så koster 350 kroner pr. deltager, og der betales kontant eller via Mobilepay på dagen.

Deltagerprisen er inklusiv al ammunition, indledende instruktion, lån af alt nødvendigt udstyr, personlig assistance på skydebanen (kun Intro-klasser), frugt, live løbstider, chip tidtagning og adgang til introtræninger forud for løbet.

Program

08:00: Registrering og afhentning af startnummer starter. Afhent dit nummer senest 15 min før din tildelte introtid.

09:00: Intro og indskydning starter. Intro afholdes i bølger af 10 deltagere hvert kvarter henover dagen. Mød op senest 15 min før din tildelte introtid. Forhåndstilmeldte får introtid tildelt og tilsendt pr. e-mail senest onsdag den 17. maj 2017. Introtiden offentliggøres også på www.ballerupbiatlon.dk

09:30: Konkurrence starter. Enkeltstart med 1:30 minutters interval mellem hver start..

Klasser

Børn 10-14 år
Intro Junior Herre 15-20 år
Intro Junior Dame 15-20 år
Intro Dame fra 21 år
Intro Herre fra 21 år
Intro Veteran Dame fra 45 år
Intro Veteran Herre fra 45 år

Distancer og skydninger

Børn: Hver deltager løber 5x550m; Skydning 4x liggende m støtte; Strafrunder 35m.

Alle andre Intro-klasser: Hver deltager løber 5x1,5km; Skydning 4x liggende m støtte; Strafrunder 70m.

 

Kræver det nogen forudsætninger at deltage?

Nej, det kræver ikke andet end, at du kan løbe de 7,5-9 km, som det sammenlagt kan blive. Hvis du som nybegynder stadig er lidt betænkelig, så har du tre muligheder for at forberede dig til løbet:

1) Du er velkommen til at deltage i en af vores Intro-træninger. Vi kommer til at holde nogle ekstra Intro-træninger op til løbet. Tid og sted for dem bliver også annonceret via BallerupBiatlons åbne Facebook-gruppe.

2) Spring ud i oplevelsen alene med den helt basale sikkerhedsinstruktion, som du får ved introduktion og indskydning forud for din starttid.

3) Tag skridtet fuldt ud og og meld dig ind i BallerupBiatlon. Så får du adgang til alle vores forskellige klubtræninger, sær-arrangementer, løb, etc. Kontakt os direkte for at høre mere om det.

Yderligere informationer

Vil du vide mere om "Skiskydning i løbesko"? Så er du velkommen til at sende en e-mail til kontakt@BallerupBiatlon.dk eller ringe til:

Peter Thøysen (29 72 36 61)

Christian Borch (23 60 06 80)

Asger Fischer Mølgaard (31 53 69 98)

 

Vær i øvrigt opmærksom på, at:

  • Din deltagelse i "Skiskydning i Løbesko" sker på egen risiko!
  • Når du tilmelder dig "Skiskydning i Løbesko", så accepterer du samtidig at blive tilmeldt nyhedsbrevet, så du kan få beskeder om starttider, startnummer, resultater, nyheder, etc.