INVITA MTB RACE BLÅBJERG 2017

When
October 22, 2017 10:00:00 AM Centraleuropæisk normaltid
Where
Blåbjerg Plantage, Blåbjergvej 100, Nørre Nebel
Distance
Distancer i.flg. proprtionerne
Web
http://www.mountainbikerace.dk

Kære INVITA MTB RACE BLÅBJERG FANS,

Så er vi klar til 2017 udgaven af Invita MTB Race, som samtidig er vores 20 års jubilæums løb. Vi har derfor lavet nogle tilpasninger af klasserne, som køres - samt opdateret ruteforløbet, så der er ca. 40% nyt sporforløb på ruten.

Du kan finde alt på www.mountainbikerace.dk og læse de praktiske info på linket og tilmeldingen er også åben fra 19/8.

Vi ønsker at skubbe lidt til de tidligere tilmeldinger, så derfor har vi lavet differentieret tilmelding, så der er lidt rabat ved hurtig registrering. Der er rabat frem til 31/8 - derefter standard pris til 17/10, og den sidste uge koster det kr. 25,00 ekstra at tilmelde sig.

Bemærk venligst at:

  • Motion Herre opdeles i en Herre 1, som kører tre omgange og en Herre 2, som kører to omgange. Damerne får deres egen start, og kører to omgange. Der åbnes hen Herre 60, som starter sammen med de øvrige Herre klasser i sidste start, og de kører to omgange.
  • Alle voksen klasser kører den "lange" rute, som er 9,5 km og har 190 hm. En del af den nye rute er stier, som vi har fået lov at anvende til rutevisning og løbet, men der må ikke køres på det uden for de officielle træningsdage. Der er enkelte steder, hvor der kortvarigt køres "mod normal færdsel" på ruten. Der opsættes skilte til rytterne på det "normale spor" så de er advaret, men når i deltager i træningen, så vær meget opmørksom. Det er os der kører modsat, som skal vise hensyn!
  • Børneklasserne kører den traditionelle børnerute, men med en helt ny start, hvor der køres med rundt via Stormfulde højder og følger voksen ruten op over sandtoppen og ned til P. Gundersenvej, hvor der køres fra og kobles på de tre-bakker og den normale vej hjem til mål. Det er en lidt hårdere rute til B&U end tidligere, men vi vurderer at rytterne nemt kan tackle udfordringen.

Lad os få en masse venner, familie, unger og koner med på cyklen, og lad os udvikle løbet til en endnu større cykelfest.

Med venlig hilsen
Varde Cykelklub