Rold Nørreskov Trail Run

When
August 20, 2016 9:00:00 AM Centraleuropæisk sommertid
Where
Rebild Kirkevej 8, 9520 Skørping
Distance
7, 14 og 21


Lørdag d 20 Aug. 2016. Starttidspunkt er kl: 09:00 for alle distancer.

Området i og omkring Rold Skov byder på noget af Danmarks smukkest natur. Ruten er trukket gennem Rold Nørre Skov samt de unikke vådområder ved lille blå kilde, Gravlev sø samt Lindenborg å dal.
Grundet det udfordrende terræn, anbefales sko med godt greb.

7 Km rute
Vi har lagt en rute som er ægte trail. Den veksler mellem grusveje, vandrestier, smalle single tracks og hvad vi ellers lige har kunnet finde sjove ting…

Distancer
7 km., 14 km. eller 21 km. (1, 2 eller 3 runder á 7 km.)

Pris & eftertilmelding
Prisen for forhåndstilmeldte er 100 kr. uanset distance.
Efter tilmelding koster 125 kr. uanset distance, og kan ske på dagen fra kl. 07:00 i start/målområdet. Eftertilmelding kan betales med mobilpay.

Start/målområde, samt stævneplads
Naturbasen Vedstedskovhus
Adresse:
Rebild kirkevej 8 9520 Skørping (se kortudsnit)
http://www.rebildnaturskoler.dk/index.php/vedstedskovhus

Program
Nedenfor ses tidsplanen på selve løbs dagen.
07:00 Udlevering af startnumre åbner
Eftertilmelding åbner
08:00 Eftertilmelding slutter
08:30 Udlevering af startnumre stopper
08:45 Løbsbriefing
09:00 Løbet starter for alle distancer

Tidtagning
Elektronisk med chip.

Nummerudlevering
Foregår i startområdet ved info-telt.
Tidtagningschip skal sættes fast på din løbesko - enten i snørebånd eller med udleveret strips. Der betales en afgift på 250.- for bortkomst af chip.

Markering af ruten
Ruten vil være fuldt markeret med minestrimmel, og på udvalgte steder skilte med pile.
Husk at vise hensyn og hjælpe hinanden undervejs.

Affald:
Alt affald skal afleveres i Start/mål området. Det er ikke tilladt at efterlade affald eller lignende nogen steder på ruten.

Forplejning
Vand, sportsdrik eller saft, og frugt er inkluderet i deltagergebyret så længe man løber.

Præmier:
Der vil være vin-præmier til nr: 1, 2 og 3 Herre og Dame på alle 3 distancer.
Derudover vil der være lodtrækningspræmier til de forhåndstilmeldte som er fremmødt. Lodtrækningspræmierne udleveres ifbm race brief inden starten.
Præmieoverrækkelse vil finde sted når de 5 første Herrer og Damer på hver distance er komme i mål.

Opholdslokale/Toilet
Forefindes i start/målområdet.

Parkering
Der er mulighed for parkering ved Rebild Efterskole samt P pladsen ved vejen ind til start/målområdet
Begge parkeringsmuligheder er markeret på billedet på siden øverst.
Det er ”IKKE” tilladt at køre ind til Start/mål området