Mountainbike Syd Cup - Runde 2

When
June 18, 2014 6:00:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Goliats Hoved, Stensbækvej, 6510 Gram
Distance
75 min + igangværende omgang
Web
https://www.facebook.com/groups/MTBsydcup/

Ide / baggrund:

Syd Cuppen er skabt i et samarbjde af ACK91, HMIF-MTB, MTB Sønderborg, RKCC og TCM-Tønder. Serien består af fem løb, og afvikles i sommerhalvåret. Syd cuppen afvikles på middelsvære spor, og det er op til den arrangerende klub at sammensætte det bedst egnede spor til dagen.

Mountainbike Syd Cup er i høj grad en social begivenhed, hvor der er plads til alle, fra nybegyndere til de helt skarpe og hurtige ryttere. Vi ønsker at skabe en løbsserie hvor man respekterer og hjælper hinanden ude på sporet. Kulturen i serien må meget gerne resultere i, at du stifter bekendskaber med gutter og gudinder på tværs af alle klubber.

Forslag om forbedringer, nye ideer eller ønske om at få din klub med som arrangør modtages gerne, og så tages det med på evalueringsmødet i efteråret.

 

Afdelinger:

Cuppen afvikles over fem afdelinger.

Fire løb afvikles på en onsdag og finaleløbet afvikles på en lørdag.

  • Onsdag den 14/5-14 HMIF-MTB Pamhule skov, Haderslev
  • Onsdag den 18/6-14 ACK91 Stensbæk Plantage, Gram
  • Onsdag den 20/8-14 MTB-Sønderborg Spang banen, Sønderborg
  • Onsdag den 3/9-14 TCM-Tønder Soldaterskoven, Tønder
  • Lørdag den 20/9-14 RKCC Åbenraa skovene

 

Klasser:

  • 12-14 år Piger og drenge Nummerserie: 001-049 Køretid: 40 min.*
  • 15-17 år Ungdomsklasse Nummerserie: 050-099 Køretid: 65 min.
  • 18-34 år Kvinder Nummerserie: 100-199 Køretid: 65 min.
  • 18-34 år Mænd Nummerserie: 200-299 Køretid: 65 min.
  • 35-49 år Kvinder Nummerserie: 300-399 Køretid: 65 min.
  • 35-49 år Mænd Nummerserie: 400-499 Køretid: 65 min.
  • 50+ Kvinder Nummerserie: 500-599 Køretid: 65 min.
  • 50+ Mænd Nummerserie: 600-699 Køretid: 65 min.

 

For ungdoms klasserne gælder at rytteren skal være fyldt 12 år.

 

  • Den klasse man først tilmelder sig i, er den klasse man kører i hele cuppen, uagtet om man fylder år midt i sæsonen.
  • *Den enkelte klub bestemmer løbslængden for denne klasse. Dette sker for at sikre at klassen ikke får for lange løb.

 

Starter/program:

Følgende program er gældende for alle afdelinger, men der kan forekomme individuelle tilpasninger, som meddeles i de praktiske informationer, der offentliggøres på vores FB gruppe ca. 14 dage før løbet afholdes.

  • Kl. 17.00 (senest) Check ind og nummer udlevering åbner.
  • Kl. 17.00 (senest) Ruten skal stå klar til opvarmning / testrunde.
  • Kl. 17:45 Check ind lukker og rytterne gør klar.
  • Kl. 17:50 Velkomst og instruktioner fra løbslederen (ved startområdet).
  • Kl. 18.00 Start alle klasser (De hurtigste ryttere forrest…..).
  • Kl. 19:45 Målstregen lukkes.
  • Kl. 20.00 Præmieoverrækkelse.

 

Startgebyr:

  • Samlet cup: (5 afd.)
    • Voksen Kr. 500,00
    • Ungdomsklasser Kr. 250,00
  • Enkelt afdeling:
    • Voksen: Kr. 125,00
    • Ungdom Kr. 60,00

Da det er lokale MTB klubber der arrangerer løbene, kommer et eventuelt overskud de enkelte spor til gode !!

 

Tilmelding:

  • Al tilmelding, betaling og tidtagning foregår over Lapio Online
  • Tilmeldingen lukker to dage inden løbet kl 23:59

(Dvs. er løbet den 14/5, lukkes den 12/5 kl 23:59)

  • Der vil IKKE være mulighed for tilmelding på dagen!
  • Der er maksimalt 150 startpladser.

 

18/6 ACK: https://app.lap.io/event/2014-mountainbike-syd-cup-runde-2
20/8 MTBS: https://app.lap.io/event/2014-mountainbike-syd-cup-runde-3
03/9 TCM : https://app.lap.io/event/2014-mountainbike-syd-cup-runde-4
20/9 RKCC: https://app.lap.io/event/2014-mountainbike-syd-cup-finale

 

Startnumre:

  • Aflever din nummerplade tilbage når du er kommet i mål, så deltager du også i lodtrækningen om nogle fede præmier.
  • Disse skal hentes ved check ind og monteres tydeligt foran på cyklen.
  • Der vil normalt blive lavet manuel backup af måltagningen, og kun ryttere med tydeligt nummer kan ses af vores officials, så det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig når du monterer din nummerplade.

Resultater:

  • Når løbet er kørt, så vil resultaterne være online på hjemmesiden med det samme. I tilfælde af dårlig internet forbindelse på løbsstedet, så kan det være nødvendigt at uploade når vi kommer hjem, så vær lidt tålmodig.

Præmier og præmieoverrækkelse:

  • Der er medaljer til de tre bedste i hver klasse ved hvert løb.
  • Der er medaljer til de tre bedste, samt pokal til vinderen, i hver klasse i det samlede resultat.
  • Der er medaljer til de tre bedste, samt pokal til vinderen, på tværs af klasserne i det samlede resultat.
  • Du bedes være klar til præmieoverrækkelsen, og vi henstiller til alle om at deltage i denne.
  • Vi skal nok gøre alt for at være hurtigt klar med resultatet, så alle kan komme hjem.

 

Lodtrækningspræmier:

  • Hele Serien:
    • Ved finaleløbet vil der blive trukket lod om nogle sponsorpræmier, blandt andet gavekort fra vores hovedsponsor Dania Bikes.
    • Hver deltager får et lod per løb, det vil sige jo flere løb du tilmelder dig, des større chance har du for at vinde.
  • Enkelte løb:
    • Der vil være lodtrækningspræmier ved alle løb.
    • De enkelte klubber står selv for en stor del af dette, hvorfor antallet af præmier kan variere.

 

Husk at deltage i præmieoverrækkelsen, hvor lodtrækningspræmierne udtrækkes. Er du ikke til stede og dit nummer trækkes, så trækkes der et nyt nummer !!

 

For at deltage i lodtrækningen, skal du levere din nummerplade tilbage efter løbet.

(Vi genbruger nummerpladerne, hvis de ikke er beskadiget)

Cup resultat:

  • Efter hver afdeling vil Lap.io Online systemet beregne op opdatere den aktuelle stilling.
  • Det beregnes på basis af din placering i alle afdelinger med fratrækning af din dårligste afdeling.
  • Man får point svarende til ens placering i klassen.
  • Man får 100 point for afdelinger, som man ikke deltager i.
  • Vinderen af serien, er den rytter med færrest point i de enkelte klasser.
  • Der findes ikke nogen ”total” vinder
  • Systemet bryder ikke lige point rigtigt, men det gør vi manuelt.
  • De der har tilmeldt sig hele serien, overføres automatisk med navn, nummer osv. fra løb til løb, og dette sikre at deres point bliver talt korrekt for hele serien.
  • De der tilmelder sig fra løb til løb, skal være 100% skarpe når de tilmelder sig.
    • Alle oplysninger skal være ens fra løb til løb, ellers er det umuligt for os at se at det er samme.
    • Samme navn, email, klasse osv. HVER gang

Cykel udstyr:

  • Mountainbike Syd Cup er et MTB løb, hvorfor der køres på mountainbikes.
    • Hjulstørrelse og dækbredde må I selv bestemme
  • INGEN HJELM – INGEN DELTAGELSE

Vis hensyn:

  • Vis hensyn til hinanden på ruten, og giv lyd ved overhaling på singletrack, eksempelvis:

”Jeg overhaler højre om, når der er plads”

  • En rigtig MTB’er efterlader naturligvis INGEN affald i naturen !!

Ansvar:

  • Alle deltager på eget ansvar, og der vil ikke være krav om samaritter til disse løb.
  • Vælger klubben at hyre samaritter til deres afdelinger, så er det en ekstra service.

 

Force majeure :

  • I tilfælde af, at Naturstyrelsen, Politi eller anden instans lukker skoven på løbsdagen pga. vejrforhold, brand eller andre uforudsete hændelser, refunderes startgebyret ikke.
  • Vi anvender elektronisk tidtagning via Lap.io, som virker rigtig stabilt, dog vil der altid være en risiko for nedbrud.
  • Skulle det ske at der ikke kommer online resultater på et løb, så scorer vi dette løb manuelt, hvis det er muligt. Er det ikke muligt at genskabe resultatet manuelt, så bortfalder denne afdeling i cuppen, og tæller ikke med. Beslutning herom træffes alene af cup udvalget og kan ikke appelleres.