DGI MTB Vintercup 19/20 #6 - Farsø

When
February 23, 2020 10:30:00 AM Europe/Copenhagen
Where
Farsøvej 95, 9640 Farsø
Distance
90 min + omgangen færdig

DGI MTB Vintercup 19/20 #6 - Farsø

De erfarne Vintercup-deltagere kender godt Farsø og Uhrehøje Plantage. Det er en af de mest brugte DGI MTB Vintercup-destinationer og indeværende sæson er selvfølgelig ingen undtagelse.

Efter to fede "afløser"-løb i Drastrup og Sæby genoptager vi den oprindelige kalender, når sjette afdeling afvikles i samarbejde med Uhrehøje MTB.

Ruten i Uhrehøje er omkring 7 kilometer i varieret terræn, hvor det er noget for enhver smag og niveau. Det er en rute, som er sjov at køre for alle lige meget om du kæmper om topplaceringerne i din alderskategori, eller du bare vil ud og have en god dag på mountainbiken.

Efter løbet er der præmieoverrækkelse til D60+ og H60+-klasserne, og så serverer Uhrehøje MTB restitutionsmad i form af kage og kaffe.

Det bliver godt!

Velkommen til DGI MTB Vintercup 2019/20 (læs hele teksten - der er vigtigt ny!!!)

DGI MTB Vintercup er en uhøjtidelig og sjov MTB-cup for alle, der elsker at køre MTB. De enkelte afdelinger afvikles af lokale klubber, der har lagt sig i selen for at lave et superløb på deres lokale spor. Overskuddet fra cuppen går til klubberne og deres arbejde, og til sporarbejdet der hvor vi kører.

Ruterne er som altid tilpasset årstiderne, og det er et motionsløb for alle med lidt MTB-erfaring, så mød trygt op til et hyggeligt og uhøjtideligt løb.

Vi kører i en masse forskellige aldersklasser så du kan konkurrere overall, men også med venner/kollegaer/konkurrenter i samme aldersklasse.

U30- og +30-klasserne for herrer og damer er i år slået sammen til én seniorklasse, så vi i år har en Herre og Dame Senior-klasse i stedet.

Der køres i 90 min. + omgangen færdig som udgangspunkt, men løbslængden kan variere fra løb til løb afhængig af rutens længde, sporforholdene og vejret.  (Juniorryttere kører altid 45 min + omgangen færdig)

Efter løbet vil der være suppe, kaffe, kage, saft, frugt eller lignende afhængig af, hvad klubberne ønsker at servere til de enkelte afdelinger.

Vi kårer de tre hurtigste mænd og kvinder overall, men vi kårer også nr. 1, 2 og 3 i udvalgte aldersklasser ved forskellige afdelinger. F.eks 1, 2 og 3 for Damer over 40 og nr. 1,2 og 3 for Herre junior. Ved den næste afdeling er det så andre klasser der udvælges og kommer på podiet.

Vigtig info om din tilmelding

Hvis du tilmelder dig afdelingerne enkeltvis og ønsker at dit resultat skal tælle med i den samlede stilling, er det vigtigt, at du benytter samme mailadresse, navn og klub til alle afdelinger – ellers garanterer vi ikke for at dit resultat tæller i den samlede stilling.

Prisen er 125 kr. pr. afdeling + onlinegebyr. (50kr for junior og 75kr for ungdom) Heraf går 25kr til sporarbejdet !!

Det er kun muligt at forhåndstilmelde sig!

I år kører vi med et nyt tidtagningssystem, der skal forenkle tidtagningsarbejdet under løbet for de arrangerende klubber. Det betyder også, at der vil blive udleveret chips til deltagerne ved hver enkelt afdeling. Chippen er en engangschip, som skal klistres på hjelmen. Der vil ved hver enkelt løb blive informeret om, hvilken side af hjelmen chippen skal sidde på.

Al deltagelse sker på eget ansvar

I tilfælde af aflysning pga. vintervejret vil vi forsøge at afvikle afdelingen senere. Startgebyret refunderes ikke, men din tilmelding kan overføres til en af de følgende afdelinger. Vintercuppen køres i det meste slags vejr, og vil som udgangspunkt ikke blive aflyst. Der kan dog forekomme ruteændringer på dagen sat i kraft af den arrangerende klub, som sammen med DGI Nordjylland kan vælge at aflyse eller udskyde starten på dagen i tilfælde af ekstreme vejrforhold.

Her er vinterens løbsliste - det bliver godt!!!

Skagen d. 17. november

Slettestrand d. 8. december

Rold Skov d. 5. januar

Drastrup d. 26. januar

Sæby d. 9. februar

Farsø d. 23. februar

Tornby d. 15. marts

Katsig Bakker v. Frederikshavn d. 29. marts

Læs mere på: https://www.dgi.dk/cykling/mtb/cykelloeb/dgi-mtb-vintercup

Samt på DGI MTB Vintercuppen på Facebook:
https://www.facebook.com/dgimtbvintercup/?ref=bookmarks

Cup pointsystem

Deltagerne tildeles point efter placering i deres klasse. 200 point for en sejr, 170 til nr. 2, 150 til nr. 3 osv. 

De to dårligste resultater trækkes fra i den samlede stilling. Så en defekt, eller to afdelinger man ikke deltager i behøves ikke at være afgørende overall.

Ved pointlighed mellem to ryttere er det placering ved sidste afdeling som er afgørende.

Diskvalifikation

DGI MTB Vintercup er for alle ryttere uanset niveau, og alle ryttere skal have en god oplevelse, når de deltager i vores uhøjtidelige MTB-cup. Derfor har DGI Nordjylland og de arrangerende klubber besluttet, at ryttere i denne sæson kan diskvalificeres fra den pågældende afdeling på grund af hensynsløs kørsel, som er med til at skabe en dårlig oplevelse for andre deltagere. Bevar den gode tone og stil på sporet, så alle får den en superfed oplevelse.

Vi ses i skoven!