Aflyst - 10 timer i Rebild 2020

When
June 20, 2020 9:00:00 AM Europe/Copenhagen
Where
Rebild
Distance
10 timer
Web
http://www.10timerirebild.dk

10 TIMER I REBILD er aflyst !

På grund af Corona situationen har vi i bestyrelsen besluttet at aflyse 10 Timer i Rebild 2020. Det er med grædende hjerte, men vi er en lille klub med en beskeden økonomi. Vi kan ikke forsvare den økonomiske risiko der er forbundet med at fastholde løbsdatoen, og efterfølgende være nødsaget til at aflyse tættere på løbsdatoen. På nuværende tidspunkt har vi mulighed for at aflyse vores bestillinger hos vores leverandører uden omkostninger. Alle som har tilmeldt sig, får deres tilmeldingsgebyr refunderet (via DGI).

Vi håber på Jeres forståelse… Vi kommer tilbage med en ny dato for et fedt MTB løb i Danmarks måske bedste terræn.

Venlig hilsen

Bestyrelsen, MTB Rebild Bakker.

****************************************

Velkommen til tilmeldingssiden til MTB løbet 10 Timer i Rebild lørdag den 20/6-2020. Tilmeldingerne og indbetalinger administreres af DGI, som også står for tidtagningen på løbsdagen. Det er ikke muligt at tilmelde sig på dagen, og tilmelding lukker ved udsolgt eller senest d. 17/6-2020 kl. 20.00.

Der er mulighed for at tilmelde følgende hold:

  • Solo (herrer og damer)
  • Duo (herrer, damer og mix )
  • 4 pers. hold (herrer og mix)
  • 4 pers. hold – Damer
  • 4 pers. hold – juniorer (10-14 år)

De seneste par år har der været meget få dame solo og dame duo hold. Derfor kører Herrer og damer i samme klasse i hhv solo og duo. Hvis der er mere end 5 damer tilmeldte i solo, eller 5 dame duo hold, oprettes der særskilte dame-klasser. 

I 2020 kører vi ET løb TO ruter. Dvs, at alle ryttere frit kan vælge mellem, at køre rød eller blå rute, og skifte mellem dem på dagen. Se nærmere beskrivelse på www.10timerirebild.dk. Vi håber det bliver fedt :-)

Tilmelding koster kr. 485,- prs (inklusive forplejning henover dagen)

For at sikre at der er plads på ruten undervejs i løbet, har vi kun plads til et begrænset antal solo og duo ryttere

  • Max antal Solo ryttere: 50 personer
  • Max antal Duo ryttere: 100 personer

Glæd jer til et fedt RACE …. Vi ses !!

Hilsen MTB Rebild Bakker.

PS. Vi kan kontaktes ved at klikke her: Send en E-mail