Kimbrerfest Triatlon

When
September 5, 2019 4:30:00 PM Europe/Copenhagen
Where
Himmerlandsgade 25, 9600 Aars
Distance
MiniTri og 1/10 Ironman
Web
http://www.kimbrerfesten.dk

Her er resultaterne fra dagens Kimbrerfest Triatlon - godt gået alle sammen :-)

Resultat 1/10 Ironman...
Resultat MiniTri...

Læs mere og se billeder fra det fede arrangement her...

 

Kimbrerfest Triatlon er en ny aktivitet, som idrætsforeningerne bag Kimbrerfesten arrangerer.

Kimbrerfest Triatlon er for ALLE - både den trænede triatlet og nybegynderen, der gerne vil prøve kræfter med en MiniTri eller 1/10 Ironman i skønne Aars by. Det er derfor også for nybegyndere, der tør tage udfordringen og gennemføre en triatlon. Der er ingen aldersgrænse, blot deltageren kan svømme distancen og følge færdselsreglerne. Svømmedelen kan foregå med almindelig badetøj, ligesom cykelruten kan gennemføres på alle type cykler.

Der er to distancer:

  • Kl. 16:30 MiniTri med 50 m svømning, 4 km cykling og 2 km løb
  • Kl. 17:30 1/10 Ironman med 400 m svømning, 18 km cykling og 4 km løb

Tidsplan for MiniTri deltagere
Kl. 15:30-16:00 udlevering af startnummer i Aars Svømmehal
Kl. 16:10-16:20 race briefing
Kl. 16:30 start med 50 m. svømning
Kl. 16:40 evt. start af gruppe to (ved mange deltagere).

Tidsplan for 1/10 Ironman
Kl. 16:00-17:00 udlevering af startnummer i Aars Svømmehal
Kl. 17:10-17:20 race briefing
Kl. 17:30 start med 400 m. svømning
Kl. 17:45 evt. start af gruppe to (ved mange deltagere).

Tilmelding
Det koster kun 145 kr. at deltage og tilmelding skal ske senest 2. september kl. 20:00.
Eftertilmelding på dagen er mulig ved betaling af 200 kr. via MobilePay.

Information
Startområdet er Aars Friluftsbad (evt. Aars Svømmehal), Himmerlandsgade 25, 9600 Aars, mens målområdet er festpladsen bag Messecenter Vesthimmerland, Messevej 1, 9600 Aars. Der er mulighed for at få fragtet skiftetøj fra start til målområdet efter starten. Cyklen og andet grej kan afhentes ved Aars Svømmehal indtil kl. 22:00 mod forevisning af startnummer.

Svømmestart foregår i vandet i den lave ende af Aars Friluftsbad (25 grader). Der vil være flere svømmere på hver bane, så aftal med de andre på banen hvem der er hurtigst og lad den hurtigste svømme først. Husk, at holde til højre i banen, så vi undgår sammenstød. Der uddeles badehætter med forskellige farver på 1/10 Ironman, og der er officials til at tælle baner. Badehætten lægges på kanten efter svømning så evt. næste startgruppe kan benytte den.

Skiftezonen er placeret på græsarealet ved siden af friluftsbadet, hvor du skifter til cykelturen. Cykelhjelmen skal tages på i skiftezonen, mens du først må stige på cyklen udenfor skiftezonen.

Cykelruten er markeret med mimebånd og der vil være guider på udvalgte steder. Bemærk at cykelruten ikke er spærret for øvrig trafik, så de almindelige vigepligter og færdselsregler er gældende og hold øje med trafikken. Musik i ørene er ikke tilladt.

Ligesom ved de store cykelløb skal du forcere brostenene op af hovedgaden på cykelruten - på 1/10 Ironman distancen får du endda æren 6 gange, ligesom "dronningebakken" også skal bestiges 6 gange på 1/10 Ironman distancen.

Det er ikke tilladt at cykle i skiftezonen, så husk at stige af cyklen inden skiftezonen, når du kommer tilbage efter cykelturen, og skal skifte til løbesko.

Løbeturen foregår på hårdt underlag og vi garanterer, at du rammer "muren", da trapperne ved Per Kirkeby muren skal forceres på løberuten - endda tre gange på 1/10 Ironman distancen.

På løberuten vil der være depot med forfriskning på Kimbrertorvet. Løbeturen afsluttes på festpladsen bag Messecenter Vesthimmerland, hvor du vil modtage en medalje for gennemført Kimbrerfest Triatlon. På festpladsen vil der være mulighed for at få et bad i badvogn samt købe mad. Vi tilbyder, at fragte dit skiftetøj til festpladsen efter starten på løbet.

Der er vagter ved cyklerne i skiftezonen, der kan afhentes indtil kl. 22:00 mod forevisning af startnummer. Så der er rig mulighed for at få snakket om løbet over en gang mad og drikke på festpladsen, inden cyklen hentes ved svømmehallen.

Vi håber du er klar til den nye udfordring ved Kimbrerfesten - så tilmeld dig allerede nu...

Regler
Alle skal anvende godkendt cykelhjelm og på 1/10 Ironman distancen skal 10 meter reglen på cykelturen overholdes. Deltagelse foregår på eget ansvar. Ruten vil ikke være afspærret, så de almindelige vigepligter og trafikregler er gældende. Der vil dog være guider på udvalgte steder af ruten.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til Kimbrerfest Triatlon, kan du kontakte Jimmy Krøier Sørensen, Aars Svømmeklub på mobil 41592723 eller mail formand@aars-svommeklub.dk.

Se ruterne her:
Ruteoversigt