Frederikssund Stafetten 2019

When
August 21, 2019 5:30:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Kalvøvej, 3600 Frederiksssund. Cirkuspladsen
Distance
5km walk og 4x5km stafetløb
Web
http://www.fjordloberne.dk

Frederikssund Stafetten 2019 - stafetløb med flot fjordudsigt

 
Tag løbeskoene på og familien, vennerne eller kollegaerne under armen og kom med ud og oplev Frederikssunds smukke natur ved fjorden, når den 3. udgave af Frederikssund Stafetten skydes i gang onsdag den 21. august 2019 kl. 17.30.

Stafetløbet er et socialt motionsløb, der er åbent for alle, og arrangeres af Fjordløberne Frederikssund.

Løberuten tager sit udgangspunkt på Kalvøen, hvor man kan nyde udsigten over Roskilde Fjord, mens man løber, og når man senere slår sig ned for at hvile benene ved borde og bænke i et af de mange telte og samtidig nyde aftensmaden i de smukke omgivelser med kolleger, venner eller familie. 

Frederikssund Stafetten har base på cirkuspladsen/stævnepladsen på Kalvøvej nær Frederikssund hallen, hvor start, skiftezone og mål vil være. Omkring skiftezonen vil der være telte og underholdning, der danner rammen om hyggeligt samvær med kollegaer, gode venner og familie.

Stafetten afvikles som et 4 x 5 km stafetløb, hvor hver deltager på holdet løber to omgange på en 2,5 km rundstrækning på Kalvøen og havnen, inden depechen gives videre til næste deltager på holdet. Der løbes med elektronisk tidtagningschip, så der kan tages en individuel tid for såvel den enkelte deltager som for hele stafetholdet.

Derudover etableres der en gå-rute på 5 km, der startes kort inden stafetløbet sættes i gang, og hvor ruten bevæger sig ad hyggelige stier i og omkring Kalvøen og Marbæk strand uden at krydse med løberuten. Til gå-ruten er det muligt både at tilmelde sig som hold á 4 personer og som enkeltperson. Der tages ikke tid på gå-ruten.

Det er muligt ved tilmeldingen at tilkøbe forplejning i form af en buffet til hele holdet. Ønsker man at tilkøbe buffet, skal dette ske i forbindelse med tilmeldingen. Det er ikke muligt at tilkøbe buffet på selve løbsdagen og det er kun muligt for deltagere (gående eller stafetløbere) til Frederikssund Stafetten at tilkøbe buffet. Det koster kun 90 kr. pr. deltager at tilkøbe en rigtig lækker buffet. På stævnepladsen kan man på dagen også købe øl, vand, vin, kage og kaffe til yderst rimelige priser. Det er tilladt at medbringe egen mad og drikke, hvis man ønsker det. Borde og bænke i teltene er forbeholdt deltagere ved Frederikssund stafetten.