When
July 30, 2019 6:30:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Torvet, Storegade 29, 4780 Stege
Distance
7,2km
Web
https://www.dgi.dk/arrangementer/201923064000

Etape Møn 2019

2. etape: Stege, ca. 7 km

Rutebeskrivelse

I anledning af det populære Tirsdagsmarked danner Torvet på den afspærrede Storegade rammen for 2. etapes byløb i Stege.

Som ugens eneste rute er tirsdagens etape placeret centralt i Stege by, hvor de mange besøgende til de populære Tirsdagsmarkeder vil skabe en særlig atmosfære omkring ugens anden etape.

Med stemning og højt humør sættes løbet i gang på Torvet, hvorfra der løbes nedad Storegade. Der drejes mod højre og ruten fortsætter langs Langelinie med udsigt til aftensolen. Efter ca. 1 km drejes til højre og ruten fortsætter af de smukke byvolde inden der drejes gennem den historiske Mølleport. Efter endnu en tur gennem Storegade drejes til venstre ad den smalle og hyggelige Billedhuggerstræde. Herfra løbes af Søndersti og ruten laver en bue til højre for at give løberne den smukke udsigt til Stege Nor. Endnu en gang løbes forbi Mølleporten og tilbage mod start og mål på Torvet.

Rundstrækningen i Stege er på ca. 3,6 km og skal løbes to gange. I alt løbes altså forbi Torvet fire gange, hvilket forhåbentlig betyder en seværdig oplevelse for både løbere og tilskuere. Underlaget på anden etape er primært asfaltvej og gode grusstier.

 

Rutens længde:

Ca. 7,2 km

Rutekort som link:

 https://www.plotaroute.com/route/578641

Arrangører:

Østmøn SG&I og DGI Storstrømmen

 

 

Praktiske informationer

 

Start og mål

På Torvet i Storegade 

Afhentning af startnummer

Ved start og mål fra kl. 17.30

Eftertilmelding

Ved start og mål fra kl. 17.00. Pris: 135,- for én etape,

Bagageopbevaring

Ved start og mål – på eget ansvar.

Toiletter

Offentlige toiletter findes blandt andet i Fogs gård ca. 100 meter fra start / mål

Parkering

Grundet det meget besøgte Tirsdagsmarked kan det være en udfordring at finde p-pladser tæt på start – og mål. Der er adskillige parkeringsområder i Stege by, men kom gerne i rigtig god tid.