Sillebroløbet 2018

When
October 28, 2018 10:00:00 AM Centraleuropæisk normaltid
Where
Sillebroen Shoppingcenter, Nygade 1, 3600 Frederikssund
Distance
1km børneløb - 5km -10km
Web
http://www.fjordloberne.dk

Forhåndstilmeldingen til Sillebroløbet på søndag den 28. oktober med første start kl. 10 er nu lukket. Nåede du ikke at få dig og din familie tilmeldt, så fortvivl ikke. Det er muligt at købe et startnummer ved at møde op på Torvet ved Müllers Guldsmedie i Sillebroen Shoppingcenter på fredag den 26. oktober kl. 16.30 - 17.30, lørdag den 27. oktober kl. 11 - 12 eller på løbsdagen den 28. oktober fra kl. 8.30. Kom i god tid, hvis du henter dit startnummer på løbsdagen. Det er også i ovennævnte tidsrum, at det er muligt at afhente allerede tilmeldte startnumre.

Vi glæder os til at se jer alle til Sillebroløbet 2018.

...

Motionsløbere i alle aldre inviteres til Sillebroløbet 2018 i Frederikssund søndag den 28. oktober, når Sillebroen Shoppingcenter i samarbejde med Fjordløberne og Fitnessdk tilbyder motion for alle deltagere på én af de tre distancer; 1 km børneløb, 5 km eller 10 km. Kom og vær med og oplev Frederikssund denne sidste søndag i oktober.

Distancer og klasser

1 km børneløb
5 km for piger og drenge (til og med 14 år)
5 km for mænd og kvinder (fra og med 15 år)
10 km for piger og drenge (til og med 14 år)
10 km for mænd og kvinder (fra og med 15 år)

Start og mål

Start og mål for alle distancer er placeret i Nygade lige ved Sillebroen Shoppingcenter - og tæt ved Frederikssund S-togsstation. 

Program for dagen og starttidspunkter

Kl. 08.30: Startområdet åbner

Kl. 09.00: Musikken starter

Kl. 09.40: Opvarmning ved fitnessdk

Kl. 10.00: 10 km

Kl. 10.10:  5 km

Kl. 10.15:  1 km børneløb

Kl. ca. 11.30: Præmieoverrækkelse

Ruter

1 km børneløbet afvikles som en trafiksikker 'ud og hjem rute' i Jernbanegade (gågaden). Ruten er således helt fri for biler.

5 km ruten og 10 km ruten afvikles primært i Sillebro Ådal på hovedsageligt faste grusstier og mindre passager med asfalt. Ruterne er fint markeret med afmærkninger og skilte samt smilende vejvisere/flagposter på særligt udvalgte steder rundt på ruterne. På 10 km ruten kommer man også en tur forbi Grønlien skov, så der er tale om en flot naturtur tæt på byen Frederikssund. Rutekort kan findes på Fjordløbernes hjemmeside https://www.fjordloberne.dk/

Børneløbet

Der er medalje til alle børn i mål. Forældre, bedsteforældre, onkler, tanter mv. er meget velkomne til gratis at løbe sammen med deres børn, børnebørn, niecer eller nevøer på 1 km ruten for børn op til og med 11 år.

Præmier

Der er præmier i form af gavekort til Sillebroen Shoppingcenter til de tre hurtigste piger, drenge, kvinder og mænd på både 5 og 10 km. 

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for forhåndstilmelding er søndag den 21. oktober kl. 23.59. I det omfang, der fortsat er ledige startnumre, kan disse mod forhøjet startgebyr købes i Sillebroen Shoppingcenter på Torvet ved Müllers Guldsmedie fredag den 26. oktober kl. 16.30 - 17.30 eller lørdag den 27. oktober kl. 11.00 - 12.00.

Afhentning af startnumre

Startnumre kan afhentes i Sillebroen Shoppingcenter på Torvet ved Müllers Guldsmedie fredag den 26. oktober kl. 16.30 - 17.30, lørdag den 27. oktober kl. 11.00 - 12.00 eller på løbsdagen søndag den 28. oktober fra kl. 8.30. Kom i god tid, hvis du henter dit startnummer på selve løbsdagen. Startnummeret leveres med engangschip til tidtagning i selve startnummeret, så deltagerne skal blot montere og bære startnummeret synligt på bryst eller mave.