When
May 23, 2017 7:00:00 PM Centraleuropæisk sommertid
Where
Sdr. Omme Stadion, Stadion Allé 16, 7260 Sdr. Omme
Distance
5 og 10 km + børneløb 0-10 år (kl. 18:15)
Web
http://www.sdrommeloebet.dk

Velkommen til et festligt motionsløb for hele familien - med 5 og 10 km samt 1,7 km børneløb 0-10 år.

Sdr. Omme Løbet er en god mulighed for at motionere i fællesskab med andre løbere eller måske konkurrere mod kollegaer, venner og familie.

Her er plads til alle - både de ambitiøse der løber efter en god tid, dem som løber for motionen og alle der tager turen for hyggens skyld.

Løbet er kendt for den gode stemning og har en hyggelig afslutning med gratis pålægsbord for alle deltagere. Vi gør meget ud af, at alle løbere får en fantastisk oplevelse fra de ankommer til løbsområdet og til de forlader det igen.

Sdr. Omme Løbet er certificeret som bronzeløb af Dansk Atletik Forbund og DGI. Certificeringen er din garanti for et velorganiseret løb.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Sdr. Omme tirsdag 23. maj 2017.

Læs mere om Sdr. Omme Løbet på www.sdrommeloebet.dk

 

DELTAGER INFORMATION:

Tid og sted:
Tirsdag 23. maj 2017 kl. 19.00 (Børneløb starter kl. 18.15)
Sdr. Omme Stadion, Stadion Allé 16, 7260 Sdr. Omme

Arrangør:
Sdr. Omme IF Atletik og Motion i samarbejde med byfestkommiteen

Program:
Kl. 17.00-18.30 Afhentning af startnumre og eftertilmelding
Kl. 18.15 Børneløb 0-10 år ca. 1,7 km
Kl. 18.45 Fælles opvarmning
Kl. 19.00 Start 5 km
Kl. 19.02 Start 10 km
Fra kl. 20.00 Gratis pålægsbord for alle deltagere i teltet
Ca. kl. 20.20 Præmieoverrækkelse umiddelbart efter sidste løber er i mål

Startgebyr:
Til og med 21. maj 2017:
5 km DKK 60,- + gebyr DKK 12,50
10 km DKK 80,- + gebyr DKK 12,50
Børneløb 0-10 år DKK 25,- + gebyr DKK 12,50

Eftertilmelding:
Eftertilmelding er muligt i Sdr. Omme Multicenter mandag 22. maj kl. 17.30-18.30 og på løbsdagen fra kl. 17.00-18.30.
Startgebyr + DKK 25,- (kun kontant eller MobilePay).

Aldersklasser:
5/10 km: Piger/Drenge til og med 14 år
5/10 km: Kvinder/Mænd - 15-29 år / 30-44 år / 45-59 år / 60+ år
Din alder på løbsdagen 23. maj 2017 er gældende.

Rute:
Sdr. Omme Løbet 2017 afvikles på en tilskuervenlig 2,5 km rundstrækning ind og ud af Sdr. Omme Stadion. Det bliver et festligt gadeløb, med løbere i begge retninger på Stadion Allé. Klik her for at se rutekort

Ruten er DAF-opmålt, flad, hurtig og tydeligt markeret med km-skilte. Officials og førercykel vil guide deltagerne undervejs. Underlaget er primært asfaltvej (dog ca. 100 meter hårdt pakket grusvej ind og ud af stadion).

Børneløb 0-10 år:
Afvikles på en lukket og trafikfri rundstrækning med start og mål på Sdr. Omme Stadion. Medalje til alle deltagere. Der løbes ikke med tidtagnings-chip og kåres ingen vindere i børneløbet. Forældre er velkomne til at løbe med uden startnummer.

Tidtagning og regler:
Sdr. Omme Løbet anvender tidtagning via en chip som fastgøres i snørebåndet (ikke børneløb).

I tilfælde af manglende aflevering af chip efter løbet kan deltageren blive opkrævet et gebyr på DKK 75,- efterfølgende.

Vinderen på de enkelte distancer og i den enkelte aldersgruppe afgøres på bruttotiden (tiden fra starten går til passage af mål). Den der er først i mål kåres som vinder. Nettotiden (chiptid) er en personlig tid, der skal kompensere for ventetid inden startmåtten passeres. Løbets resultater tæller på de danske ranglister.

Resultater og diplom:
Resultater offentliggøres LIVE her på tilmeldingssiden og på www.sdrommeloebet.dk umiddelbart efter løbet. Deltagere på 5 og 10 km kan efter løbet printe et personligt diplom med sluttid.

Præmier:
Vind et par Skechers GOrun 5 løbesko (værdi kr. 1099,-) fra SkoUniverset - vi trækker lod blandt alle forhåndstilmeldte.

Præmie til alle aldersklassevindere M/K på 5 og 10 km.

Vandrepokal til største forhåndstilmeldte hold (husk at angive samme hold-/klubnavn). Sdr. Omme IF Atletik og Motion deltager, som arrangør, ikke i holdkonkurrencen.

Fotoservice:
Gratis billeder fra løbet kan hentes fra hjemmesiden. Vi forsøger at fange så mange løbere som muligt, så husk at smile når du løber forbi fotografen.

Væskedepot og forplejning:
Der vil være væskedepot med vand og energidrik for hver 2,5 km. I målområdet er der vand og frugt til alle deltagere. Efter løbet er der gratis pålægsbord i teltet for alle deltagere.

Omklædning, bad og toilet:
Gode forhold i Sdr. Omme Multicenter, lige ved start og mål.

Værdiopbevaring:
Gratis værdiopbevaring under løbet (opbevaring sker på eget ansvar).

Deltagernes sikkerhed:
Samaritter vil være til stede i målområdet.

Forbehold:
Alle har med deres tilmelding og deltagelse accepteret:

- at der løbes på eget ansvar, og at arrangøren ikke kan gøres ansvarlig
- at overholde almindelige færdselsregler (ruten er delvist afspærret)
- at der kan forekomme uanmeldt dopingtest foretaget af Anti Doping Danmark
- at løbsfotos, filmoptagelser, o.lign., hvori de optræder, frit kan benyttes
- at arrangøren uopfordret må fremsende relevant materiale via e-mail

Det er ikke tilladt at have cyklende ledsagelse, hunde eller barnevogn/klapvogn med på ruten. Overtrædelse vil medføre øjeblikkelig diskvalifikation.

Bliver man forhindret i at deltage, eller opstår der force majeure, kraftigt uvejr, der tvinger arrangørerne til at aflyse, har man ikke krav på tilbagebetaling.

Mere information:
Læs mere om Sdr. Omme Løbet på www.sdrommeloebet.dk.

Du er også altid velkommen til at kontakte os på mail@sdrommeloebet.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.