PinseTRI

When
June 5, 2017 10:00:00 AM Central European Summer Time
Where
Røllikevej 4, 2770 Kastrup
Distance
100 m/6km/2 km
Web
http://www.kvik-tri.dk

Tid: Første start kl. 10.00, racebriefing kl. 9:30

Sted: Røllikevej 4, 2770 kastrup, Google maps  

Målgruppe: Den primære målgruppe er børn og unge, mellem 10-15 år; men alle er naturligvis velkomne til et stævne, hvis hovedformål er at skabe gode oplevelser og trygge rammer.  

KVIK TRI TEAM's PinseTri

Motion og store smil er hovedingredienserne, når KVIK TRI TEAM inviterer dig til PinseTri, mandag 2. pinsedag. Prøv kræfter med triatlon i en afslappet atmosfære.

Og i år har KVIK TRI TEAM fornøjelsen af at afholde vores 10. udgave af PinseTri. Fokus er i år på børn og unge, distancen er blevet kortere; men udfordringen er den samme, det handler om: 100 m svømning, 6 km cykling og 2 km løb i et og samme løb!

Ingen kigger skævt til nogen - det er helt fint at svømme brystsvømning, og kom gerne på din helt almindelige cykel.

Der er styr på tingene, så du kan koncentrere dig om løbet. Glade frivillige hjælpere, der hepper dig på godt på vej

Du skal blot kunne svømme distancen (100 m), og medbring den cykel, som du skal køre på - sammen med cykelhjelm.

GUIDE MED YDERLIGERE INSTRUKS UDGIVES  FORUD FOR STÆVNET - læs dog nedenfor.

Deltagergebyr

Det koster 100 kr. at deltage. Alle, som gennemfører, får en medalje og et diplom. Herudover er der cookiebag til alle deltagere.

Startgrupper vil være efter følgende aldergrupper: 10 -12 år, 13-15 år og 16 + år

Check in og Racebriefing

Check in; Vil ske i forhallen i Kastrup Svømmehal, mellem kl. 08.15 -09.15. Her vil man få udleveret sit start nummer og sin Timing-Chip. Racebriefing; Vil ske på forpladsen lige ude foran Kastrup Svømmehal.

Ruter

Der benyttes automatisk tidtagningssystem.

Svøm: 100 m. Svømningen finder sted i Kastrup Svømmehal, og er derfor inden døre. Man svømmer 100 meter i et 25 meters bassin, dvs. 4 baner.

Cykling: 6 km. Fra Skiftezonen ved svømmehallen og omkring svømmehallen, ruten offentliggøres senere.

Løb/gang: 2 km. Løbeturen går fra skiftezonen ved svømmehallen, ned langs Gammel Kirkevej, langs Øresunds stierne 1,0 km og tilbage igen langs stierne.

Forplejning

Der vil være vand, frugt og lidt sødt i start-, og målområdet.

Ansvar og deltagelse

Al deltagelse sker på eget ansvar. Arrangørerne tager ikke ansvar for cykler eller øvrigt udstyr, der eventuelt måtte gå i stykker, forsvinde eller lign.

Parkering

Der vil være et mindre antal parkeringspladser, ved pladsen foran Kastrup Svømmehal. Og ellers henvises der til Skøjtehallens parkeringspladser, med indkørsel fra Sirgræsvej, eller de nærved liggende sidegader.

Praktisk info

Der vil være mulighed for at skifte tøj i omklædningsrummene, som ligger i svømmehallen, samt at komme i bad efterfølgende.

Stævneansvarlig

Francisco Hygom, mail: kontakt@kvik-tri.dk

tlf: 40 92 83 94

Program for dagen (vejledende)

08:30 - Registrering og check-in af cykel

09:00 - Åbning af stævnet, velkommen

09:15 - Lukning af registrering og check-in af cykel

09:30 - Racebriefing

09:50 - Første deltagere gør sig klar

10:00 - Første starter

10:45 - Aldersgruppe 16 + starter (når alle 10-15 årige er kommet i mål)

12:30 - Tak for i dag og på gensyn