When
June 4, 2017 10:00:00 AM Centraleuropæisk sommertid
Where
Marielyst Strandvej 58, 4873 Væggerløse
Distance
5km, 10km

Kvindeløb i Marielyst 2017

Kickstart Kvindfolkemødet med en skøn løbetur på 5 km eller 10 km i de smukkeste omgivelser. Kvindeløbet i Marielyst afholdes for tredje år i træk i forbindelse med Kvindfolkemødet, hvor Marielyst fra d. 2. – 5. juni 2017 bliver fyldt med events, debatter, workshops, underholdning og meget mere. Løbet foregår i naturskønne omgivelser, og med start og mål placeret centralt ved torvet i Marielyst er der garanti for masser af liv, aktivitet og underholdning før og efter løbet. Tag din søster, mor, datter eller veninde under armen og tilmeld jer en aktiv og hyggelig formiddag i selskab med andre kvinder i alle aldre.

Ruten: Kort efter starten på torvet føres løberne gennem det hyggelige sommerhusområde. Efter ca. 2,5 km drejer ruten ud mod havet, og hele vejen tilbage til målet på torvet løbes på diget med udsigt til både hav og Danmarks bedste badestrand. Ruten er 5 km og gennemføres én eller to gange afhængig af den valgte løbedistance.

Offentlige toiletter findes på torvet, mens muligheden for bad findes på Danmarks bedste badestrand bare 100 meter fra start og mål.

Tilmelding: Startnummer inkl. chip og tidtagning koster kun 75 kr. ved online tilmelding inden onsdag d. 31. maj kl. 23.59. Startnumrene skal afhentes ved start/mål på dagen fra kl. 10.00.

Eftertilmelding kan ske på dagen fra kl. 10.00 til en pris på 100 kr. Betaling kun med kontant eller mobilepay.

Kvindfolkemødet: Ambitionen er at gøre Kvindfolkemødet til årets store træf for dialog og debat om mænd og kvinders vilkår og kønnets betydning, nationalt og internationalt. Drømmen er at samle 10.000 deltagere på hver af de fire dage (2.-5. juni), som Kvindfolkemødet varer. Bag Kvindfolkemødet står Højskolen Marielyst i samarbejde med Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Kvinfo, Quality Lolland-Falster, Sydfalsters Turist- og Erhvervsforening og Guldborgsund kommune. Læs mere på http://www.kvindfolkemødet.dk/

Kvindeløbet i Marielyst arrangeres af Stubbekøbing Løbeklub og DGI Storstrømmen med opbakning fra de mange arrangører bag Kvindfolkemødet.